Lyden fra tennisbanen bag huset når mine ører. Den gentagede dobbeltlyd lyder som hjerteslag, og fortæller mig, at et menneske er ved at træne grundslag op ad en væg.
     Det er, som om lyden bliver kraftigere. Minder mig om, at vinteren, mørket nærmer sig. Jeg tænker på gymnasiet.
     - De blev ved.
     Hæver en stemme sig i mit hoved. Frank Visnu og Linus havde været alene med Signe Dybdal i idrætshallen. Den lille begærlige Frank Visnu og den ustyrlige Linus med de vilde og vanvittige indfald.
     Hun var gået tilbage til idrætshallen for at blive fri for tilråb, og så havde hun i stedet mødt to andre plageånder. Først havde det været morsomt, men de var blevet ved, og så var hun brudt sammen.
     Den lille nervøse Signe Dybdal med de to i en stor tom sportshal efter dagens idrætstimer hvor chancen for, at der skulle komme nogen, var minimal.
     - Hvis stemme var det, jeg hørte, hvis stemme var det, som talte..?
     Jeg rejser mig for at tage en bog, men går over til musikanlægget og begynder at læse titler.
     Efter et par sekunder rækker jeg ud og lukker vinduet.
     Jeg lytter. Jeg kan stadig høre slagene. Så tænder jeg for musikken, går ud på altanen og lægger armene på gelænderet. 
     Lige inden mine albuer møder jernet hører jeg, at der på en terrasse i nærheden knækkes nødder med en knasende lyd.